Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fælles forventninger

Med dette opslag er det vores hensigt at skabe opmærksomhed omkring skolens/SFO`ens og forældrenes fælles opgave om at lave en god skole for alle børn.

Samfundet er i stadig forandring og vores forskellige roller som professionelle, forældre og børn ændrer sig løbende. Der er en stor nødvendighed for, at vi kan lytte til hinanden og kommunikere omkring vores holdninger og forventninger omkring børnenes skole-fritidsliv. Kriser, konflikter og misforståelser mellem mennesker udvikler sig ofte på baggrund af dårlig kommunikation, og når forventningerne er uklare.

Hermed vil vi netop udtrykke, hvilke forventninger vi kan have til hinanden. På den måde kan vi skabe en fælles indgang til samarbejdet omkring børnenes sociale og faglige udvikling – og ikke mindst det at have et godt børneliv.

En forventning er ikke en lov, hvor der kan sanktioneres - men netop et udtryk for at beskrive en ønsket adfærd og kultur. En forventning er et forsøg på at beskrive en fælles vej.


Pædagogisk Udvalg foråret 2017.