Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Medie- og spilpolitik i Grotten

Der spilles ikke meget i det daglige. Hvis der spilles, er det hovedsagelig FIFA på PlayStation og Fortnite på PC.

Der arrangeres med mellemrum Lan-aftener, hvor der spilles Counter-strike eller Black Hawk Down.

Telefonen er et vigtigt element i de unges sociale liv. De jonglerer rundt i flere fællesskaber på samme tid. Vi begrænser dem ikke i brugen af telefonen, men taler jævnligt med dem om etik på de sociale medier og de indbyggede problematikker, der ligger i at man ikke altid kender afsender og modtager.

Hvilke spil spilles der:

Black Hawk Down (anbefalet aldersgrænse: 16 år)

Black Hawk Down er et ”first person shooter” (FPS), der foregår i forskellige baner, hvor spilleren indtager rollen som terrorist eller Delta force. Dette vil i bund og grund sige røvere og politi. Banerne kan indeholde forskellige mål for sejr. I banen ”Arms Race” gælder det fx om at komme igennem alle våbnene hurtigst muligt. I denne bane er samarbejdselementet ikke i højsædet, men til gengæld kræver banen større spilforståelse og taktisk overblik.

Pædagogiske overvejelser:

  • Samarbejde
  • Taktisk overblik og forståelse
  • Kommunikation
  • Det sociale element
  • Bedre reaktionsevne
  • Hurtigere finmotorik
  • Øje til hånd koordination

 

Bekymringer:

Da Black Hawk Down er et skydespil, er vi opmærksomme på, at der forekommer episoder med voldelige og dødelige elementer. Vi oplever dog ikke dette, som værende hovedtemaet i spillet. Desuden er den spillede udgave fra 2004 – 2006 så grafisk primitiv, at det virker mindre virkelighedstro.


Counter-Strike (anbefalet aldersgrænse 12 år)

Counter-Strike er et ”first person shooter” (FPS), der foregår i forskellige baner, hvor man indtager rollen som terrorist eller counter-terrorist. Dette vil i bund og grund sige røvere og politi. Banerne kan indeholde forskellige mål for sejr. Fx er samarbejde i højsædet i banen ”Demolition”.

Pædagogiske overvejelser:

  • Samarbejde
  • Taktisk overblik og forståelse
  • Kommunikation
  • Det sociale element
  • Bedre reaktionsevne
  • Hurtigere finmotorik
  • Øje til hånd koordination

 

Bekymringer:

Da dette er et skydespil, er vi opmærksomme på at der forekommer episoder med voldelige og dødelig elementer. Vi oplever dog ikke dette, som værende hovedtemaet i spillet. Ydermere findes en funktion, hvor spilleren ikke ”dør,” når vedkommende bliver skudt. I stedet sætter figuren sig på knæ og giver op. På den måde virker spillet mindre virkelighedstro.

Fortnite (anbefalet aldersgrænse 12 år)

Fortnite er et samarbejds- og overlevelsesspil. Fortnite foregår i nutiden, hvor en pludselig verdensomspændende storm forårsager, at 98 % af verdens befolkning forsvinder, og zombie-lignende væsner rejser sig for at angribe resten.

Fortnite kan have op til fire spillere, der samarbejder om forskellige missioner på tilfældigt genererede kort. En mission kan for eksempel være at samle ressourcer og opbygge befæstninger omkring defensive mål, der skal hjælpe med at bekæmpe stormen og beskytte overlevende. En anden mission kan være at konstruere våben og fælder til kampen mod forskellige væsner, der forsøger at ødelægge de defensive mål.

Pædagogiske overvejelser:

  • Samarbejde
  • Taktisk overblik og forståelse
  • Kommunikation
  • Det sociale element
  • Bedre reaktionsevne
  • Hurtigere finmotorik
  • Øje til hånd koordination

 

Bekymringer:

Da dette er et kampspil, er vi opmærksomme på at der forekommer episoder med voldelige og dødelig elementer. Vi oplever dog ikke dette, som værende hovedtemaet i spillet.