Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Historie og traditioner skaber fællesskaber og tilhørsforhold. Det er dage og uger, som sætter sig ekstra meget I børnenes hjerter og hukommelse. Traditionerne er noget vi glæder os til året rundt og noget som binder os sammen med dem som var her før os. En skole har mange traditioner og der sker løbende små ændringer som tilpasser os til nutiden og de mennesker som er på skolen. 

Her er nogle af vores traditioner som man kan møde på skolen:

Fælles dage: 
Vores fællesdage er er de dage på året hvor vi sætter fagene på pause og I fællesskab dyrker hinanden og trivslen på mange forskellige måder.  På disse dage har klasserne begge deres kontaktlærere, og alle skolens elever har aktiviteter med samme tema. Det er f.eks. her vores trivselsdage ligger, hvor venskabsklasserne er sammen om en fælles aktivitet (enten på skolen eller på udflugt), og hvor relationer og fællesskaber mellem store og små vægtes højt.

  • 1. skoledag
  • Trivselsdag i august og december
  • Skolernes motionsdag
  • Juleafslutning, hvor 4.klasse laver krybbespil i kirken
  • Volleydag - dagen inden påskeferien
  • Færdselsdag
  • Karameldag - her sender vi 9. klasse på læseferie
  • Sommerafslutning - her arrangerer 8. klasse postløb for hele skolen

Fordybelsesuger:
Vi har tre årlige fordybelsesuger. Her har skolens fælles emner eller temaer, organiseringen af ugerne kan være forskelligt fra uge til uge og år til år. Vi forsøger hvert år at organiserer eleverne på forskellig vis, så man både har fordybelsesuger med egen klasse, med små mindre grupper og på tværs af hele skolen. Vi forsøger at de tre uger bliver til emner der fordyber sig I vores tre visioner; bæredygtighed, opfindsomhed og tryghed. 

Skolefest:
Som en del af fordybelsesugen I uge 6 afholder vi hvert å ren skolefest for alle elever torsdag aften. Festen er en af årets helt store dage for både elever og forældre. 

Elevråd:
Skolens elevråd består af elever fra CK og 2 elever fra hver klasse i 3.-9. Årgang.

Elevrådet mødes en gang om måneden. Elevrådet har deres egen merchandisebod, og har repræsentanter med I skolens frikvartersudvalg (sammen med lærere og pædagoger), hvor de bestemmer regler og rammer for frikvartererne. 

Hvert år vælger elevrådet en formand og en næstformand, der er også to elever fra elevrådet, der sidder i skolebestyrelsen.

I Fristedet har de også flere traditioner, blandt andet: Samba- og Lucia-optog, fastelavn og Halloween. I skolernes ferie er de på tur ud af huset mindst to gange om ugen.