Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Skolen

Samsø Skole er øens eneste kommunale folkeskole. Skolen har mottoet: ”Vores skole – skolen for alle”. Det skal signalere fællesskab og ligeværdighed på tværs af alle forskelligheder. På Samsø Skole er identitet, tilhørsforhold, nærvær, læring og trivsel på dagsordenen. Vi arbejder hver dag ud fra tanken om, at elever gør det bedste de kan i de rammer, de får af os. Vores arbejde består i at skabe gode rammer og meningsgivende indhold. 

Skolen ligger midt i Tranebjerg mellem kirken og vores Idræts- & kulturcenter, Sambiosen. Vi har ca. 250 børn fordelt på de forskellige afdelinger. 

Ny skole: I 2022 genåbnede Samsø Skole i nye bygninger. Skolen står i dag som en blanding af historiske, renoverede skolebygninger samt en stor ny hovedbygning, hvor almen-afdelingen er. Den nye skole er bygget bæredygtigt og har skabt grundlaget for at skabe en skole, hvor alle øens børn kan være under samme tag. Det er vores skole skolen for alle, og derfor er alle fire afdelinger knyttet sammen på kryds og tværs i skolens bygninger. 

Skofri skole: For at skabe en tryg og rolig skole har vi besluttet at være skofrie. Det skaber mindre støj på gangene, som også holdes rene, så de kan bruges til leg og læring hele dagen lang. En skofri skole giver også mere hjemlig og trygge rammer at være i. 

Skolehaven: Som en del af skolens udearealer har vi vores skolehave. Den bliver brugt af alle 4 afdelinger og er både et værested og et lærested. Her dyrkes, spilles, leges og læres. 

Historie: I dag er Samsø Skole den eneste folkeskole på øen, men i gamle dage hed den Tranebjerg Skole og var en blandt mange skoler på øen. Skolens fysiske rammer blev ændret med bygningen af den nye skole i 2022, men der er stadig dele af den gamle skole bevaret. I indretningen af skolen har vi dels prøvet at hylde den gamle skole ved at genbruge flere gamle møbler, og vi har lavet en hyldest til øens og skolens historie på vores administrationsgang på skolens 1. sal ved hovedindgangen.