Fristedet er et flerledet fritidstilbud bestående af:
SFO (0. – 3. klasse)
Juniorklub (4. – 6. klasse)
Tweenklub (6. – 7. klasse)
Indmelding
Du skal gå ind på borger.dk for at tilmelde dit barn til SFO og Juniorklub.
Priser
Takster for dagtilbud kan ses på Samsø Kommunes hjemmeside.
Tweenklub er et gratis tilbud.
Både Juniorklub og Tweenklub er åben for alle øens børn og unge uanset skoletilhørsforhold.
SFO er for børn der går på Samsø Skole.
___
SFO
SFO'en tilbyder indskolingsbørn en tryg og udviklende base efter skoletid. Dette sker i tæt samarbejde med skole og forældre, så vi ved, hvad hvert enkelt barn kommer med af ressourcer og behov.
Det er lyst og engagement, der driver værket. Derfor er her plads til kreativitet og begejstring, og det må meget gerne være lidt sjovt og skørt samt en smule vildt ind imellem!
Der findes 3 SFO-moduler:
Heldagsmodul: som dækker hele åbningstiden hele året inkl. skoleferier.
Eftermiddagsmodul: som dækker efter skoletid, samt i skoleferier fra kl. 7.50.
Morgenmodul: som dækker morgen fra kl. 6.30 – 7.50.
Åbningstider:
SFO er åben på hverdage fra 6.30 – 17.00 (fredag til 16.00).
Der er åbent i alle skoleferier, på nær 5 dage omkring jul og nytår.
___
Juniorklubben
Juniorklubben, 4 – 6 årgang, er en naturlig forlængelse af SFO-livet.
Børnene tager nu i stigende grad ansvaret for eget liv, og klubbens aktiviteter udspringer af behovet hos de børn, der for tiden befolker Klubben.
Vi har vores egne lokaler med bordtennis og billard og mulighed for at benytte idrætshallerne. Det giver fantastiske muligheder for udfoldelse året rundt med boldspil og leg.
Åbningstider:
Juniorklubben er åben på hverdage mellem 12.55 og 17.00 (fredag kl. 16.00)
Der er åbent i alle skoleferier på nær 5 dage omkring jul og nytår.
I skoleferier er Juniorklubben sammen med SFO.
___
Tweenklubben
Tweenklubben er for børn i 6. og 7. klasse og deler lokaler med Juniorklubben.
I Tweenklubben er der blandt andet en hyggelig café, samt mulighed for hobbyaktiviteter, billard, bordtennis, computerrum, leg og spil i Samsøhallen m. m. Udendørs er der bålplads, beachvolley, boldbaner og meget andet.
Åbningstider:
Tweenklubben er åben tirsdag fra 18.30 – 21.00.
Der er lukket på helligdage og i skoleferier.