Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Juniorklubben

Juniorklubben, for 4 – 6 årgang, er en naturlig forlængelse af SFO-livet. For at underbygge den glidende overgang har 3. klasse til huse i Juniorklubben. Normeringen tager højde for at 3. klasse stadig er SFO børn.

Børnene tager nu i stigende grad ansvaret for eget liv, og klubbens aktiviteter udspringer af behovet hos de børn, der for tiden befolker Klubben.

Vi har vores egne lokaler med bordtennis og billard og mulighed for at benytte idrætshallerne. Det giver fantastiske muligheder for udfoldelse året rundt, med boldspil og leg.

Vi bruger også de skønne udearealer til at boltre os på. Boldbanerne bliver i stor stil brugt til at spille fodbold eller rundbold. Og den store ”have” bliver brugt til f.eks. at udfordre hinanden i en gang rollespil med hjemmelavede våben og rekvisitter, eller måske mad over bål?

Klubbørnene, der så småt er ved at blive unge, har også brug for bare at nyde ungdomsfællesskabet med hygge, en kop the, kreative sysler, computerspil eller …..

Åbningstider:

Juniorklubben er åben på hverdage mellem 13.50 og 17.00 ( fredag 16.00 )
Der er åbent i alle skoleferier på nær 5 dage omkring jul og nytår.
I skoleferier er juniorklubben sammen med SFO.

Tlf. 51377198
 

Det praktiske:

Ind- og udmeldelse sker på borger.dk med NemID.